Se gudstjenester og aktiviteter

Mandø Kirke


Mandø Kirkevej
Mandø
6760 Ribe

Telefon 75 44 50 25
Mail: Tryk her

Arrangementer


Kommende arrangementer i Vadehavspastoratet

 

REJSBY

Søndag d. 2.9 kl. 10.30: Friluftsgudstjeneste

I forbindelse med byfesten holder vi traditionen tro søndagens gudstjeneste i det fri.

 

ROAGER

Tirsdag d. 2. oktober kl. 17: Godnatgudstjeneste

Tag forældre eller bedsteforældre ved hånden og yndlingsbamsen under armen og kom til godnatgudstjeneste i Roager Kirke. Vi mødes kl. 17 og spiser et let aftensmåltid sammen. Derefter holder vi en kort og enkel gudstjeneste med godnathistorie og salmesang. Medbring gerne dyne eller pude.

 

ROAGER

Søndag d. 7. oktober kl. 10.30: Forklaringsgudstjeneste i Roager Kirke

Endnu en gang holder vi gudstjeneste med "løbende kommentarspor", hvor man både kan opleve alle de faste elementer - salmer, prædiken, nadver m.m. - samtidig med at man også kan blive lidt klogere på, hvorfor disse elementer er en del af gudstjenesten, og hvad der egentlig menes med dét, præst og menighed gør og siger. Begge Vadehavspastoratets præster medvirker.

 

ROAGER

Onsdag 10.10 kl. 14: Højskoleeftermiddag om van Gogh

Vi mødes til en eftermiddag med fællessang og foredrag ved Jørgen Bork Hansen om maleren Vincent van Gogh: Har man sagt Vincent van Gogh, må man også nævne hans 4 år yngre bror, Theo van Gogh. Det skyldes nemlig Theo, at Vincent van Gogh i dag i det hele taget er kendt. Uden lillebroderen havde van Gogh næppe haft mulighed at have haft for at udvikle sig som kunstner og overleve økonomisk. Dette fremgår af brevvekslingen mellem dem. Jørgen Bork Hansen vil fortælle om de to brødre og læse op fra Vincent van Goghs breve og præsentere et udvalg af hans værker.

Af hensyn til forplejningen beder vi omtilmelding(til Therese Solten inden d. 8.10)

 

SPANDET

Onsdag d. 24. oktober kl. 19.00: Salmestafet

Vadehavspastoratets salmestafet fortsætter. Denne gang mødes vi i Spandet Kirke d. 24. oktober kl. 19.00. Kom og syng med - jo flere vi er, jo bedre!

 

SPANDET

Torsdag d. 1. november kl. 19.30: Menighedsmøde

Spandet Menighedsråd inviterer alle interesserede til menighedsmøde. Vi aflægger beretning om årets gang og forestående arbejder ved kirken, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode idéer til bevarelse og fornyelse af kirkelivet i Spandet. Mødet afholdes i Forsamlingshuset.

 

HVIDING - REJSBY - ROAGER

Søndag d. 11. november: Mindegudstjenester i anledning af 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning

D. 11.11 kl. 11. 2018 er det 100 år siden, de stridende parter i 1. Verdenskrig indgik våbenhvile

- en våbenhvile, der endte med at markere krigens afslutning. Freden indfandt sig oven på en fire år og tre måneder lang konflikt, der i runde tal havde kostet omkring 18 millioner menneskeliv - et svimlende tal, og dertil kom alle de sårede.

Hviding, Rejsby, Roager og Spandet sogne var - mens krigen stod på - en del af Tyskland, og mange af områdets sønner blev indkaldt til krigstjeneste i det tyske militær. Mange vendte aldrig hjem igen. I kirkerne - eller på kirkegårdene - er der opsat minder med navnene på de faldne og de savnede. Selvom det er 100 år siden, er 1. Verdenskrig stadigvæk en del af Sønderjyllands kollektive hukommelse - og derfor er det også naturligt at ihukomme 100-årsdagen. Det gør vi ved søndagens gudstjenester i henholdsvis Roager, Hviding og Rejsby (se tidspunkter i gudstjenestelisten).

 

HVIDING

Onsdag d. 14. november kl. 19: Jagtgudstjeneste i Hviding Kirke kl. 19

I samarbejde med Hviding Sogns Jagtforening og de lokale jagthornsblæsere afholdes der jagtgudstjeneste i Hviding Kirke, som vil være pyntet op i dagens anledning. Der indledes med fakkeltog op til kirken; selve gudstjenesten begynder kl. 19. Efter gudstjenesten vil jagtforeningen diske op med lidt at spise i sognegården i Vester Vedsted. Alle er velkomne.

 

VESTER VEDSTED

Uge 48: Minikonfirmander

I ugen op til første søndag i advent tilbyder vi traditionen tro minikonfirmandundervisning.

Undervisningen foregår i Vester Vedsted og vil blive afsluttet med en familiegudstjeneste i Vester Vedsted Kirke første søndag i advent (d. 2. december).